Forfatter Emne: Falske fakturaer  (Læst 1433 gange)

admin

  • Administrator
  • Newbie
  • *****
  • Indlæg: 30
    • Vis profil
Falske fakturaer
« Dato: August 08, 2016, 11:24:42 am »
Især i ferieperioder og i forbindelse med helligdage er der nogen skiderikker, der forsøger sig med at udsende falske fakturaer - de håber på at en vikar i regnskabsafdelingen bare betaler. Det sker både med almindelig post, fax og email. Så sørg for at have procedurerne med hensyn til fakturabetaling i orden, så I ikke får betalt noget I ikke skal betale.
Da den type bondefangeri efterlader et spor i form af et kontonummer, som pengene skal sendes til - hvis det er til udlandet, så IBAN og SWIFT nummer - er der mulighed for at forfølge svindlerne, så meld den slags til politiet. Om de så har tid til at gøre noget ved det, er mindre sikkert, men hjælp dem mest muligt ved at videresende alle de informationer, du har modtaget (typisk en mail, gerne med mailheader, og fakturaoplysninger enten som vedlagt fil eller skrevet i mail'en). Send fx oplysninger via mail til politiafd@politi.dk.
Det seneste eksempel, jeg har set (fra OfficeWorld Online på Seychellerne) havde handelsbetingelser trykt på bagsiden og som pkt 2.1 stod der "Dette er et tilbud". Så lovgivningsmæssigt er der desværre ikke så meget at gøre.
« Senest Redigeret: August 08, 2016, 03:27:41 pm af admin »