Forfatter Emne: Vægttabspiller, evighedsmaskiner og billige USB pinde med mange GB  (Læst 1152 gange)

admin

  • Administrator
  • Newbie
  • *****
  • Indlæg: 30
    • Vis profil
Svindel kender næsten ingen grænser og nogen gange kan det være vanskeligt at sætte en grænse mellem decideret svindel og (forbryderisk) dårlig produktkvalitet. De fleste kender vel både fra ugeblade og internettet tilbud på vægttabspiller, hudplejeprodukter, hårvækstsalver m.v. med "før" og "efter" billeder. De teknologiske muligheder - i dette tilfælde Photoshop - gør det muligt, at opdigte og "dokumentere" en succes for stort set hvad som helst. Eller bare lyve. I nogen tilfælde kan man bruge FBIs gode råd: "Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok det, det er", men der er desværre også mange ting, der ikke er helt så ligetil at gennemskue: Hvis en USB pind har en kapacitet på 64 GB, så forventer man jo at den har det. På et billede af en svensknøgle kan man ikke se at kæberne hopper og danser, når blot det blæser. Trustpilot er et godt sted at tjekke blot rimeligt seriøse leverandører, men der er mange, både gode og megadårlige leverandører, der aldrig bliver beskrevet på Trustpilot. Og kan man vide at anmeldelser ikke er plantet af "leverandøren" selv.
Det kan være en hjælp, at holde sig til kun at købe noget hos leverandører, der har en fysisk adresse og helst indenfor en rimelig afstand (som vel er relativ i forhold til prisen på produktet), men ikke engang det er nogen garanti: Svindlere smykker sig gerne med adresser tilhørende andre firmaer. Fx har jeg stødt på en kinesisk leverandør af elektronikprodukter, der havde valgt sig en adresse på en maskinfabirk i England - heldigvis ret let at gennemskue.
Så for at få den slags stoppet, så gør hvad du kan for at sladre om svindlere og forbryderisk dårlig kvalitet: Hvis hjemmesiden (fx Alibaba) giver mulighed for anmeldelse, så brug den, hvis du opdager en falsk adresse, så send information til det firma, der får sin adresse misbrugt. Det tager selvfølgelig lidt tid, men vi er nødt til at hjælpe hinanden, hvis vi skal begrænse de brådne kars illegale aktiviteter. Og næste gang er det dig, der nyder gavn af den hjælp en anden har givet.