Dec 13, 2019, 03:51 pm

Nyheder:

SMF - Just Installed!


Billige "guld"-smykker

Startet af admin, Aug 23, 2019, 09:59 am

« forrige - næste »

admin

En dag var der en fyr der stod i nødsporet på motorvejen og vinkede som havde han brug for hjælp. Jeg trak ind og snakkede med ham. Det var en tysk automobilforhandler med visitkort og det hele, han var på vej hjem, men havde opdaget at han havde glemt sit kreditkort, så han kunne ikke købe benzin. Men han ville gerne sælge mig sin tunge guldhalskæde rigtigt billigt, så han kunne få nogle kontanter til benzin. Nu er jeg meget hjælpsom, men jeg går heldigvis ikke rundt med mange kontanter. Ikke noget problem, han kunne bare køre med mig til en hæveautomat og så kunne vi ordne det der. Han satte sig ind i min bil (uden invitation) og efter lidt sprogforbistring - jeg er ikke voldsomt god til tysk (og det lød det nu heller ikke til at han var) - var vi på vej mod byen. Undervejs prøvede jeg at forklare ham at vi ikke var på vej til en hæveautomat, men en guldsmed, hvor han kunne få sin fine gule halskæde vurderet. Da det gik op for ham forsvandt han ud af bilen ved det første lyskryds. Og jeg kunne glæde mig over at jeg stadig kunne betragte mig selv som hjælpsom overfor folk i nød - og over at jeg ikke var blevet snydt.

admin

En af mine kolleger stod på en tankstation da manden i nabobilen spurgte om ikke han ville have en rigtig billig habit. Han var tøjrejsende, færdig med sin rute og skulle nu bare af med sin prøvekollektion. En habit til 100 kr var da billigt og lige som han var ved at sige ja tak til det blev han tilbudt endnu en habit - den var så godt nok lidt dyrere, men alligevel: to flotte habitter til 1000 kr var stadig billigt. Da tilbuddet kom op på tre habitter var det, at min kollega kom i tanke om, at han slet ikke manglede habitter. Han fik så aldrig afklaret om tøjet var af dårligere kvalitet, end det så ud til, eller om det var tyvegods.
Verden fungerer altså lettest, når vi kan have tillid til hinanden. Og det er vi så vant til, at vi nemt kan glemme, at den tillid også bygger på nogle forudsætninger. Fx at man efterfølgende kan kontakte den, man har købt en vare af, hvis det viser sig, at der er noget galt med den og at man i den situation har nogle rettigheder. Jeg gad i øvrigt nok vide, hvad en superliberalist gør i den situation - han er jo modstander af enhver for for statslig regulering, så han må vel bare trække på skuldrene og håbe at ingen opdager, at han er blevet røvrendt  ;D