Forfatter Emne: "Der er fundet virus på din PC - klik her for at fjerne" eller "Tune din PC"  (Læst 1780 gange)

admin

  • Administrator
  • Newbie
  • *****
  • Indlæg: 30
    • Vis profil
Der er mange varianter af disse farvestrålende og ofte blinkende annoncer, som du kan støde på som en del af almindelige avissider eller social media sider. Og selv om de påstår at have fundet et eller andet problem på din PC, så har de ikke fundet noget som helst. Endnu. Det første billede er kun et billede. Men hvis du klikker på det, så har du selv bedt om at få det, som henvisningen peger på. Og så har du sat den vigtigste del af din PCs / Macs sikkerhedssystem ud af kraft: Din egen fornuftige opførsel. Så: KLIK ALDRIG PÅ DEN SLAGS. I de mildeste tilfælde så bliver du narret til at betale nogle penge for noget totalt nytteløst, men ofte risikerer du at hente og installere diverse giftigheder eller måske at dine kreditkortoplysninger havner et sted, hvor de aldrig burde være havnet.

admin

  • Administrator
  • Newbie
  • *****
  • Indlæg: 30
    • Vis profil
Hvad var det så, du skulle huske? KLIK ALDRIG PÅ UOPFORDREDE ANNONCER PÅ HJEMMESIDER. Med mindre du kender nogen, der ved hvad de snakker om og som har sagt god for dem.

admin

  • Administrator
  • Newbie
  • *****
  • Indlæg: 30
    • Vis profil
Et simpelt sikkerheds-kneb: Hav altid to brugernavne på din PC. Det brugernavn, du bruger til dagligt til fx at surfe rundt på Internettet skal være en Standardbruger uden administrative rettigheder. Så kommer du ikke så let til uforvarende at give fjendtlige programmer lov til at blive installeret.

admin

  • Administrator
  • Newbie
  • *****
  • Indlæg: 30
    • Vis profil
At du stoler på den side, som du selv er gået ind på, er ikke nogen sikkerhed for noget som helst. Fx sælger en del aviser deres internetudgavers annonceplads via eksterne bureauer og for et par år siden havde det bureau, som bruges af Jyllands Posten, Ekstra bladet m.fl. lukket ind af skidderikkerne ind i klubben. Ikke godt.
Andre eksempler kan være sider, der er hacket: I 2010 var det webhotel, der blev brugt til booking af mange italienske hoteller blevet hakket, så man "bookede" lidt mere end man regnede med - i den situation overser man jo nemt at der kommer et ekstra spørgsmål om "sig ja for at fortsætte".
Også for nogle år siden var stadion-hjemmesiden for det stadion, hvor der skulle spilles Superbowl blevet hacket (Selve Superbowl siden var nok for godt beskyttet).