Vi er glade for automatisering. Gerne i form af programmer, der laver, de ting, som det ikke er nødvendigt at bruge arbejdskraft på.
Vore løsninger har som regel form af “Lego-klodser” som løser et enkeltstående problem og kan bruges i samspil med alle mulige andre systemer, som I har i forvejen. Vi tager derfor helst udgangspunkt i “kendte protokoller” som enkelt kan overholdes af andre systemer: Fx mail, csv, pdf, syslog.
AMP: Automatic Mail Processing: Et relativt simpelt program, der modtager al mail på en bestemt konto, kigger efter noget bestemt indhold og genbruger det på en eller anden måde, fx i form af en CSV fil med “modtagne løbenumre” eller lignende. Brug den fx til at opsamle information om hvem, der har svaret på et spørgeskema, så du let kan rykke de, der ikke har svaret, eller flette deres oplysninger ind i en svarmail. Mere…
PTS: Pdf Text Scanner: Det her er simpelthen smart (det er jo også os, der har fundet på det). Vores program holder øje med en mappe hvor der ankommer, fx fra en scanner, søgbare pdf filer og ud fra indholdet bliver disse pdf filer lagt ned i relevante undermapper. Brug det fx til at “rydde kælderen” for papirer og lad sorteringen sørge for alle dokumenter, med noget, der ligner et CPR nummer havner i en folder med cpr-nummeret. Eller brug det sammen med Dropbox Pro til automatisk at fordele dokumenter ud fra det medarbejdernavn, der er nævnt først i hvert dokument – Dropbox opsætningen tager sig så af adgangsrettigheder, uanset om det er en individuel fordeling eller fordeling pr afdeling. Mere…
PTS-II: (Under udvikling) PTS-II læser alt i alle dokumenter og foreslår derefter hvordan dokumenterne skal fordeles i individuelle mapper for at give et passende overblik. Altså en slags automatisk oprettelse af journalplan og tilhørende arkivering. Vi forventer at PTS-III gør nøjagtigt det samme – bare med lydfiler.
M2P: InfoShareM2P er en lille boks, der henter mails og printer den vedhæftede fil til den tilsluttede printer. Brug boksen, når du skal have printet noget fra din telefon eller fra et websystem eller fra en bruger, der sidder et helt andet og til en specialprinter (fx labelprinter eller plastikkort printer), som ikke kan tilsluttes netværket. Vi kan også tage udgangspunkt i standardløsningen og lave specille løsninger. Fx. har vi lavet en udgave, der modtager mails fra en webshop, reformaterer mailen så den ser fin ud på en 58 mm labelprinter og printer ordren ud på det sted, hvor den skal produceres. Mere…
SLS: InfoShareSLS er måske ikke generel kontorautomatisering, men hvem har ikke brug for it-netværk: Det er lille boks der overvåger al kommunikation på netværket og danner og sender syslog information til en syslog server (syslog er en passende måde at reducere netværksinformation, så man ikke får alt, men kun det, der er passende for en overordnet overvågning). Mere…
I2D: InfoShareI2D er en boks, der læser billeder og fortolker de tal, der er på billedet og ændrer dem til digital information. Brug den fx foran din gammeldags elmåler til automatisk at få en digital udgave af dit elforbrug (både som tal og vist som en graf på en intern hjemmeside). Vi har p.t. lidt problemer med systemet: Det kræver gode lysforhold, så det er ikke så glad for at man slukker lyset – vi arbejder på det. Mere…
SMS-GW: Vores SMS gateway håndterer både automatisk afsendelse af SMSer og modtagelse og videresendelse til rette vedkommende.
Specielle løsninger: Fx MaW (Mail-a- web – styrer hjemmesideindhold med mails), M2J (Mail to Joomla! – en mailgrænseflade til Joomla! hjemmesider), P2W (Print to websystem – modtager print, danner pdf og sender med ftp) – spørg os om din opgave; vi har sikket noget, der kan stykkes sammen.
Programmeringsløsninger: Man kan programmere administrative robotter med et utal af forskellige programmeringssprog. Vi er ret glade for Python, som vi primært anvender på de løsninger, som indeholder en lille Linux boks (M2P, SLS, I2J). Vi bestræber os på, at lave vore “robotter”, så de tager højde for fremtidige ændringer, uden at vi skal i gang med at omprogrammere systemerne. Fx så forstår SLS forskellige varianter af syslog meddelelserne og AMP kan frit omkonfigureres når der kommer nye formularer.
På Windows platformen kan man komme ganske langt med vbs – se fx oversigten her: Microsoft Script Resources for IT Professionals.